Arwetta er et blødt og slidstærkt garn lavet af 80 % merinould og 20 % nylon. Garnets mange anvendelsesmuligheder har gjort Arwetta til en ægte dansk klassiker inden for strik.
Garnet er oprindeligt udviklet til holdbart børnetøj, men egner sig også rigtig godt til ekstra bløde strømper. Arwetta kan bruges til et væld af projekter for både børn og voksne. Du kan også strikke med flere tråde eller kombinere det med andre garnkvaliteter – mulighederne er mange, især med det store udvalg af farver.
Arwetta er spundet af mulesingfri merinould.