Rauma mønster sælges kun ifm. garnkøb - minimum 4 nøgler Rauma garn.
OM OPSKRIFTEN
Med sin gennemtænkte silhuet og sit enkle udtryk er Eringenseren både moderne og tidløs. Blusen strikkes oppefra og ned i glatstrik med brede, markante raglanlinjer og dekorative indtagninger på ærmer og krop.
Silhuetten er kort og let afrundet, hvilket giver et feminint udtryk uden at blive for sødt og en afslappet pasform uden at gå på kompromis med elegancen.
Blusen er overraskende enkel og hurtig at strikke. Konstruktionen giver et godt flow gennem hele arbejdet, hvilket gør strikkeoplevelsen både meditativ og tilfredsstillende.
Blusen strikkes i en lækker kombination af Fivel og Alpakka Lin, hvor hørrens tørre udtryk møder alpakaens luftige blødhed og uldens slidstærke kvalitet. Resultatet er en varm bluse med en smuk tekstur og et sofistikeret udtryk.
Eringenseren passer perfekt ind i en garderobe med fokus på kvalitet, bevidste valg og tidløse styles. Det er blusen til dig, der værdsætter rene linjer, gode materialer og moderne minimalisme.
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
MODELLENS FÆRDIGE MÅL
Overvidde: 110 (115) 122 (128) 141 (147) 157 cm
Hel længde: e: 51 (53) 55 (57) 59 (61) 63 cm
Underarmslængde: 43 (43) 42 (42) 42 (41) 41 cm
BEVÆGELSESVIDDE
Plus 30-20 cm.
GARNMÆNGDE:
Fivel: 350 (400) 450 (450) 500 (550) 600 g
Alpakka Lin: 200 (250) 250 (300) 300 (300) 350 g