Balayage garnet fås også i lækre, håndfarvede fed a 50 gram. Også kaldet et hank eller skein.
Der indfarves partier på 1 kg af gangen, så hvert parti er unikt i dets farve. Som Pascuali Balayage i ensfarvet, er farverne en dæmpet, harmonisk farveskala og de håndfarvede fed, er perfekte som en mix til de ensfarvede i mønsterstrik, eller sammen med en følgetråd, feks. en silke mohair, til sjaler og andet.
Disse kommer i fed, og jeg tilbyder at vinde dem op i nøgler til dig. Angiv dette i kommentar feltet ved bestilling, hvis du ønsker det. Bemærk dog at så frafalder retur retten.
Blandingen af blød baby alpakka og fin merino uld gør Balayage til et garn, der er blødt og blidt mod huden. Det kan bæres af dem med den mest følsomme hud og er også velegnet til babyer og børn.
Alpakka fibre fra Peru og merino fibre fra Patagonia.
Garnet er farvet og spundet i Peru.